Dagbog fra Canada

November

20/11	Så er der ikke lang tid tilbage! Faktisk under en måned, og selvom det har været spændende så er jeg enig i "Øst - Vest, Hjemme bedst". Så der kommer nok kun en enkelt opdatering inden jeg tager hjem. Og måske en lille hilsen dagen før... Ellers er vinteren kommet til landet - vi har faktisk haft de første snevejr! Og jeg må sige at deres vinter (indtil videre) er lige så skuffende som vores egen - med regn og vind. Og når der endelig falder sne, så er den væk dagen efter. Men jeg har skam foretaget mig noget! Sammen med tre andre fra TABS var jeg i Buffalo, N.Y. (igen) og spille brætspil med en brætspilklub i Buffalo. Lokalet var i en bygning på University of Buffalo´s campus. Og jeg begynder at forstå hvor store disse campusser kan blive, når de har et lille center med Burger King, Starbucks og Souvenir-butik. Og selve arrangementer var endnu en nørde-konference (som det også fremgår af billederne) - men jeg fik da spillet et par spil. Bl.a. et fra 1984 som handlede om atomvåben, stormagter og økonomisk krigsførelse. Hvem der vandt er uklart, da spillet stoppet efter jeg havde lagt jorden øde med atomvinter. De andre mener at jeg tabte - men sådan ser jeg det ikke... Og jeg også fundet ud af at amerikanerne har (i hvert fald på overfladen) en lidt anden indstilling til 2. Verdenskrig. De mener at Frankrig bare gav op da tyskerne brød ind over grænsen og lod tyskerne besætte landet frivilligt - selvom Frankrig mistede flere soldater i de første 3 måneder af invasionen end USA mistede i hele krigen. Og de fleste mener at USA gik ind i krigen fordi de følte de skulle hjælpe Europa, men historien viser at de intet gjorde før de selv blev angrebet. Og der var en af amerikanerne der - halvt i sjov - kaldte mig facist. Men ingen sagde noget til den unge mand der gik rundt med en khaki t-shirt med navn og emblem for det tyske Afrika Korps fra 2. verdenskrig. Emblemet er et svastika med en palme - faktisk meget lig den nazi-venlig radiostation i Danmark. Så selvom de er meget venlige og sympatiske mennesker så har de trods alt et syn på verden jeg ikke er helt enig i... Til et lidt mere fredeligt emne... Så har jeg været oppe og besøge Casa Loma ("huset på højen"). Det blev bygget i 1916 af en excentrisk entreprenør, ved navn Sir Henry Pellatt, der havde tjent en del penge på vandkraft fra Niagara Falls. Han var meget fassineret af middelalderen og ville gerne bygget sit hus som et slot fra middelalderen. Men alt skulle være perfekt og der skulle ikke spares på noget. Derfor importerde han italiensk marmor til gulvene, og spanske klinker til gulvet i stalden - og båsene i stalden blev lavet af mahoni-træ! Selvfølgelig skulle han også have sit eget orgel - der er større end dem man finde i de fleste danske kirker. Og da bystyret i Toronto nægtede at lukke en vej så Sir Pellatt kunne gå uforstyrret fra sin bolig til stalden og garagen på den anden side af vejen - tjaa... Så lavede han da bare en tunnel i stedet... Han ville også gerne have en svømmelpøl, men han gik fallit i 1929 inden den nåede at blive færdig. Sådan går det når man ikke holder øje med sine penge og tror at de vælter ind til man dør... Og så er jeg også begyndt at spille lidt volleyball, på et hold der hedder "Look What the Cat Dragged in" i en liga kaldte "Not So Pro Sports Leagues - Toronto" (Stillingen). Og med de navne kan det nok ikke komme som en overraskelse, at jeg ikke føler jeg er den dårligste på holdet til at spille volleyball, selvom jeg ikke har spillet siden gymnasiet! Vi/De tabte også denne gang, men slet ikke så stort som vi havde regnet med, da vi spille mod det bedste hold i ligaen - der for øvrigt hedder "12 Bad Knees featuring Loverboy". Jeg har også en fortsættelse til min historie om katastrofeblinket. Det betyder f.eks. også "Jeg-er-lige-inde-og-købe-kaffe". Jeg så nemlig en af de lokale rutebusser holde i vejkanten med katastrofeblinket tændt (hvilket ikke er et sjældent syn her), men det undrede mig at der stadig var passagere i bussen. I det jeg passerede, kom chafføren så ud inde fra caféen med en kop kaffe og en pose basser, satte sig og forsatte så sin rute... Og nu hvor vi er ved busserne, så overhørte jeg en interessant historie i bussen. Der var en del trafik så det gik lidt langsomt, og der sad to teenage piger og snakkede om hvordan man kunne løse problemet. Og den ene fik pludselig en genial idé! Hvad nu hvis, man lavede en special vejbane som kun bussen måtte kører i! Jeg tvivler dog på at de sender idéen til rådhuset... Tjaa... De er alligevel ikke helt dumme herover...

Tilbage til forsiden

Opdateret 20. november 2005