Dagbog fra Canada

Oktober

23/10	Så er det tid til at skrive igen. Og inden jeg begynder at fortælle om mine evetyr vil jeg lige fortælle at jeg nu har købt et digitalkamera, så min adgang til billede er blevet væsentlig bedre. Eller det vil sige det brød sammen på min tur til USA (se længere nede), så billederne fra den tur er taget med min mobiltelefon - hvilke forklare den nedsatte kvalitet. Som jeg har skrevet tidligere i min dagbog, så var jeg på en anden kanotur til Algonquin Park i begyndelsen af september. Og jeg har nu fået nogle billeder fra turen, så nu er det nok også på sin plads at skrive om den tur. Det var en lang weekend, da mandagen var en helligdag og vi var færre på denne tur - kun fem - og kun en var ikke fra Canada, udover mig. Og selve roturen var også meget anderledes. På den første tur var det over store åbne søer, mens denne gang var det på en å og nogle smalle søer. Og vandstanden var nogle steder meget lav. Både fordi det ikke havde regnet i lang tid og fordi bæverne laver temmelig mange dæmninger. Og ud over at de skaber høj vandstand på den ene side, så skaber de lav vandstand på den anden side - og man skal ud af kanoen og slæbe den over. Det er ikke noget problem når man komme fra den side hvor vandstanden er høj, da man bare skal have fart nok, så kan man næsten få halvdelen af kanoen op på dæmningen. Det er straks værre når man kommer fra den lave side. Så skal man ud af kanoen og hive den op på den anden side. Og dæmningerne kan være over én meter høje! Og den lave vandstand gør også at man ofte ikke kan sejle, men må stå ud af kanoen og så hive den igennem dønget og silten (se billede). Men sidste på dagen kom vi frem til der hvor vi har booket en lejrplads og opdaget at der var en fin sandstrand lige ved siden af. Om søndagen tog fire af os på en lille en-dags-tur omkring den sø vi lå ved. Og om aftenen var der skyfrit - og jeg kan ikke huske at jeg har set så mange stjerne før - og mælkevejen var utrolig tydelig! Og så pludselig kunne vi høre nogle lyde vi ikke havde hørt før. Det lød mest som en flok hunde der gøede i munden på hinanden, men pludselig skar et tydligt hyl igennem og vi blev klar over at det ikke var hunde - men ulve. Heldigvis var de langt væk og det virkede ikke som om de kom nærmere. Se det er ikke noget man kan opleve i Danmark. Fredag den 30. september var jeg i Rogers Centre (tidligere "Skydome") og se Toronto Blue Jays spille baseball mod Kansas City Royals. Til dem der synes at baseball er kedeligt, at se i TV så kan jeg fortælle, at selvom det ikke er verdens mest spændende spil så er det mindre kedeligt, at se det på et station. Det var dog rimelig tomt fordi kampen var ligegyldig, da ingen af holdene ville gå videre fra gruppespillet. Men Blue Jays vandt 10-1 så det var i det mindste en pointrig kamp! Men det kunne man ikke mærke på tilskuerne. Det tidspunkt hvor hele stationet begyndte at røre på sig, var da alle var tæt på at få et stykke pizza gratis, fordi Blue Jays var ved at lave 7 strike-out i en kamp. Så kommicielt er det at gå til sport herover. Også har vi holdt Thanksgiving. Og inden jeg går videre, så skal jeg lige sige at de fejre ikke den samme Thanksgiving i Canada som i USA. I USA er det den 24. november og det er en tradition siden de første pionere overlevede det første år. I Canada er det den anden hele weekend i oktober og den efterfølgende mandag er national helligdag og grunden er at man fejre at høsten er kommet i hus. Da jeg fik det afvide blev jeg mindre stødt over at blive spurgt om man fejre Thanksgiving i Danmark - da vi, i hvert fald tidligere, har fejre når høsten kom i hus, dog ikke som national festdag. Og jeg fik skam mulighed for at være med til en Thanksgiving middag hos Norma (hende jeg lejer mit værelse af). Hun besøgte sin familie i september, så hun skulle ingen steder og fik heller ikke noget familie på besøg. Udover mig var der Bill (den anden person der lejer et værelse i lejligheden) og en af normas veninder som også bor i blokken. Og det var skam den traditionelle thanksgiving middag med kalkun og græskartærte. Vi spiste middag tidligt lørdag aften, hvilke passede mig fint da jeg blev hentede senere på aftenen og tilbragte resten af den lange weekend i et sommerhus 3 timer nord for Toronto. Det var John, som er en slags kontaktperson i IAESTE, der havde inviteret mig op i sommerhuset. Eller det vil sige at han havde spurgt alle de IAESTE-studerende der er i Toronto, om de ville med, men jeg var den eneste der havde lyst. Udover mig og John var der også Johns fætter og en af deres fælles venner. Manden der ejer sommerhuset var der også til at begynde med, men tog hjem omkring søndag middag. Om søndagen tog John og jeg på en lille udflugt til en nærtliggende bæverdæmning, da de sidste år satte en drænrør i for at vandstanden i søen ikke blev alt for høj. Men der er ingen sti hentil bæverdæmningen og lige så snart man kommer udenfor vejen (eller hjulsporene) er skoven temmelig tæt. Jeg begynder at fordi hvorfor indianerne hellere ville sejle i kano end at vandre i skoven og hvorfor et kompas kan være godt i skoven. Heldigvis var det ikke overskyet så jeg kunne navigere ud fra solen. Og efter vi fandt bæverdæmningen og havde renset drænrøret fulgte vi søbreden tilbage til sommerhuset, da det er meget nemmere. Resten af weekenden gik med at lave nogle små ting på huset - og så ellers lave mad, drikke øl og spille kort. Kan man have en bedre weekend? Jeg har også haft fornøjelsen af at huse en af mine studiekammerater fra DTU, ved navn Kenneth. Han har familie syd for Toronto og hev så to uger ud af sit eksamensprojekt for at besøge dem og mig. Jeg mødtes med ham torsdag den 20. oktober og han tog tilbage til sin familie den efterfølgende onsdag. Fredag og Lørdag gik med at leje turister i Toronto, hvor vi bl.a. var oppe i CN Tower og spise frokost i den roterende restaurant. Det tager en time at rotere en omgang så tallerkenen bliver altså på bordet. Og vi fik et jysk ægtepar der sad ved bordet ved siden af, til at tage et billede af os. Desværre blæste det en del, så den øverste udsigtpost var lukket, ligesom man heller ikke kunne komme udenfor. Om søndagen tog vi til Buffalo i USA for at se en amerikansk fodboldkamp, og på vejen stoppede vi ved Niagara Falls da Kenneth ikke havde set det før - det tog ca. en halv time så var vi på vejen igen. Kenneth havde lejet en bil for hele den periode han besøgte mig, så det var ikke særlig svært at komme dertil. Lige bortset fra den amerikanske grænsekontrol. Det første de spørg om er hvilke nationalitet man er. Og hvis det ikke er amerikansk eller canadisk bliver man taget til side og ens bil bliver gennemsøgt mens man sidder i et 2 m² stort rum. Derefter skal man op til imigrationskontrollen hvor de tager ens finderaftryk og et billede. Og hvis alt har er i orden og man har svaret på alle spørgsmål tilfredsstillende så kan man få lov til at fortsætte. De spørger bl.a. om hvad man skal i USA og da vi sagde vi skulle se en fodboldkamp spurgte de om vi havde billeter. Men da kampen havde været udsolgt i lang tid, regnede vi med at finde en billethaj. Da grænsevagter hørte det blev de lidt stive i ansigtet. Jeg har senere fundet ud af at det er fordi det er forbudt at være billethaj i staten New York, hvor Buffalo ligger. En af grænsevagterne ville også vide hvad det var for nogle mistænkelige papirer Kenneth havde i sin taske. Det viste sig at være kenneths rejseforsikring - men eftersom den var på dansk var den mistænkelig... Vi nåede dog til Buffalo uden større problemer og der var en overflod af billethajer, så vi fik nogle gode billeter til langt under hvad vi havde regnet med. Vi ankom til stationet omkring kl. 11:00 da vi troede kampen startede kl. 13:00. Men det viste sig at den først startede kl. 16:15 så vi havde massere af tid til at se hele cirkuset op til en kamp. Holdet i Buffalo hedder Buffalo Bills og deres logo og maskot er en Buffalo (dan: Bøffel). Derfor kan det ikke overraske at de har en stor hal formet som en klassisk amerikansk lade, hvor der er massere af aktivteter op til kampen. Bl.a. prøvede Kenneth en bod hvor man skulle kaste og gribe en bold - og skal vi ikke bare sige at han sagtens kan blive bedre... Da vi endelig kom ind og fandt vores pladser opdagede vi hurtigt at vi langt fra var de eneste der havde taget turen fra Toronto, eftersom de fleste af dem rundt om os var canadiere. Og da Buffalo scoret på deres første forsøg efter 4 minutter i den ende hvor vi sad, så kunne det næste ikke blive bedre. Og efter kampen da vi skulle tlbage over grænsen til Canada ville de bare se vores pas, stilede et par spørgsmål, også kunne vi ellers bare kører ind i landet. Buffalo vandt i øvrigt 27-17 over New York Jets som de spille i mod. Her på falderebet vil jeg bare gøre opmærksom på at parkeringslys herover er noget andet end i Danmark. Her bruger de katastrofeblinket til at vise de holder parkeret. De mener åbenbart at når man ikke kan finde en parkeringsplads hvor man ikke skal betale, er det en så stor katastrofe at de parkeret hvor de har lyst til, også tænder de for katastrofe blinket for at vise de holde parkeret. Eller også er det fordi de tror de så kan snyde parkeringsvagten. Jeg ved det ikke... I må hygge jer indtil næste gang jeg skriver - jeg skal i hvert fald nok hygge mig...

Tilbage til forsiden

Opdateret 25. september 2005